Førende valgforsker: Indvandrere og efterkommere »har stemplet ud af demokratiet« i København

I København stiger antallet af vælgere med udenlandsk oprindelse. Netop denne vælgergruppe stemmer markant mindre end etniske danskere. Det vil udgøre et problem i fremtiden, når befolkningen i hovedstaden skal vælge politikere på Rådhuset. Det fastslår den førende valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. »En fjerdedel af københavnerne har stemplet ud af demokratiet. Det er nok den største demokratiske udfordring for København,« siger Kasper Møller Hansen. Han har udarbejdet en stor rapport med vælgerdata fra kommunalvalget i 2021. Her viser specifikke tal fra valget i København, at blot 30 procent af stemmeberettigede indvandrere satte et kryds ved stemmesedlen, mens tallet var 32 procent for efterkommere. Resten blev væk. Ifølge rapporten var der til kommunalvalget 2021 i København 133.892 stemmeberettigede af en anden oprindelse end dansk. I alt var der 521.387, der kunne indgive sin stemme, hvilket gør vælgere af udenlandsk oprindelse til en fjerdedel af de stemmeberettigede. Når befolkningen i hovedstaden igen skal til valgurnerne den 18. november i 2025, vil der ifølge Kasper Møller Hansens prognose være omkring 150.000 af anden oprindelse end dansk, der er valgberettigede. Valgdeltagelsen er desuden særligt lav, når man ser på de vælgere, der har oprindelse i et ikkevestligt land. I den gruppe var valgdeltagelsen på 29 procent. Og det vil allerede være udslagsgivende, når københavnerne skal stemme til kommunalvalget 18. november 2025. En voksende gruppe Ifølge Kasper Møller Hansen vil denne tendens kun blive værre i fremtiden. For gruppen af valgberettigede indvandrere og efterkommere vil stige drastisk i de kommende år. »Fra 1997 til 2021 er gruppens størrelse fordoblet i København. Med den økonomiske vækst, Danmark har været igennem, vil den stigning kun fortsætte, fordi vi har brug for mere udenlandsk arbejdskraft,« siger valgforskeren og fortsætter: »Hvis udviklingen fortsætter som forventet, vil valgdeltagelsen i København falde, selv hvis de etniske danskere stemmer mere end de plejer. Det er et stort tilbageslag for demokratiet.« Kasper Møller Hansen forklarer, at gruppen af indvandrere og efterkommere har en meget ung sammensætning. Derfor er der en stor andel, der når at fylde 18 år allerede inden næste kommunalvalg i 2025. »Det er med andre ord en gruppe, der vokser meget hurtigere end den etnisk danske,« forklarer professoren. Det er værd at nævne, at en væsentlig del i denne gruppe er vælgere uden dansk statsborgerskab. Det er nemlig ikke et krav, at man har dansk pas for at kunne indgive sin stemme til den kommune, man bor i. Det kræver blot, at man er fyldt 18 år og er bopælsregistreret i en dansk kommune. Hvis man er fra et andet EU-land, Norge, Island eller Storbritannien, får man stemmeret så snart, man er registreret i kommunen. Hvis man er statsborger i et tredjeland og har haft bopæl i Danmark i fire år, får man stemmeret til kommunalvalget. Berlingske har tidligere beskrevet, at der ifølge tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet er 100.363 vælgere med udenlandsk statsborgerskab, som får mulighed for at afgive deres stemme i København til næste år. Borgmester: »Jeg synes virkelig, det er ærgerligt« Spørger man Københavns fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester, Louise Theilade Thomsen, er tendensen et stort demokratisk problem. »Jeg synes virkelig, det er ærgerligt, og vi skal have fokus på det,« siger Louise Theilade Thomsen og fortsætter: »Det sender et signal om, at der er en gruppe, som i mindre grad ønsker at deltage i demokratiet og i samfundet.« Borgmesteren forklarer, at man i Københavns Kommune har afsat en halv million kroner til indsatser i områder, hvor vælgerne stemmer mindre end andre områder. Det indeholder både samarbejder med forskellige civile organisationer, men også helt lavpraktisk at få sat flyers op i opgange. »Det er vigtigt at sørge for, at alle er informeret, når der er valg. Vi må se, hvordan det går. Jeg håber, det gør en forskel,« siger Louise Theilade Thomsen og tilføjer, at det også er et personligt ansvar for den enkelte at benytte sin stemmeret. Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) så også gerne, at flere engagerede sig i kommunalvalget i København, men han er ikke overrasket over tallene. »Ved sidste kommunalvalg i København kunne vi se, at der kun var 53 procent i aldersgruppen 20-29, der stemte. »Det kunne tyde på, at det hænger sammen med unge udvekslingsstuderende, som ikke regner med at bo i byen i de næste mange år, ikke finder det nødvendigt at stemme.« Berlingske har forsøgt at få et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), men det har ikke været muligt. I et skriftligt svar påpeger hun, at valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, og at det er en klar styrke for demokratiet. Derfor håber hun, at så mange som muligt vil gøre brug af deres stemmeret. »Hvis man gerne vil have et velfungerende folkestyre, kræver det, at man som borger gør brug af sin stemmeret,« skriver Sophie Løhde. https://www.berlingske.dk/politik/foerende-valgforsker-indvandrere-og-efterkommere-har-stemplet-ud-af